I afsnittet Hvor publicerer forskere deres artikler fandt jeg frem til 5 tidsskrifttitler, der kunne være relevante at undersøge nærmere i forhold til, om et af dissse kunne bruges.
For at finde frem til det tidsskrift, jeg vil fokusere på , vil jeg nu se nærmere på indholdet af disse 5 tidsskrifter. Målet er i første omgang at finde det mest velegnede tidsskrift, hvilket gav følgende resultat, og efterfølgende at finde en modelartikel i dette tidsskrift.
Undersøgelse af tidsskrifters indhold
De tidsskrifter, jeg har fundet frem til som prioritet 1 og 2, er:
- British Journal of Guidance and Counselling
- Lifelong Learning in Europe
I det følgende vil jeg vise, hvordan man kan undersøge et af disse tidsskrifters indhold. Jeg bruger som eksempel British Journal of Guidance and Counselling.
Jeg starter med at søge dette tidsskrift frem via Statsbiblioteket/AU Library og Tidsskrifter. Jeg vil hente artiklerne for de seneste år for at se nærmere på, hvilke slags artikler tidsskriftet publicerer og – efterfølgende – om muligt finde en modelartikel.
Figur 1: British Journal of Guidance and Counsellings hjemmeside
Hvilken slags artikler
Det første skridt er, at hente alle artikler fra de seneste 5 år. Dette gør jeg uden yderligere overvejelser, for den egentlige undersøgelse af artiklerne sker efterfølgende gennem referencestyringsprogrammet Endnote. Jeg henter altså alle artikler – og dermed ikke fx boganmeldelser – men jeg springer specialnumre af tidsskriftet over, hvis ikke jeg skønner, de også er interessante.
På figur 1 kan man se, hvordan jeg har hakket alle artikler af. De forskellige tidsskrifters forlag har forskellige hjemmesider, men principperne for, hvad man kan gøre via disse hjemmesider, er ret ens.
Jeg downloader i første omgang abstracts og citations. Da jeg gerne vil importere de hentede informationer til Endnote, vælger jeg RIS-formatet (som Endnote kan læse).
Figur 2: Valg af relevante informationer fra tidsskriftets artikler
Tidsforbrug? Af min download-liste kan jeg se, at downolad af artikler i perioden 2010 – 2015 har taget lidt under 1 time.
Indlæsning af artikler i Endnote
Herefter henter jeg de downloadede informationer ind i Endnote. Jeg vil ikke her gennemgå, hvordan man installerer Endnote på sin computer, det er der massevis af vejledninger til, fx her.
Jeg har oprettet et nyt bibliotek (=en ny fil) til skrivegruppen, men det behøver man ikke gøre. Man kan også bare arbejde videre i et bibliotek, man har i forvejen.
Når jeg importerer de downloadede referencer, kommer de ind i referencestyringssystemet og kan ses i Endnotes oversigtsbillede
Figur 3: Oversigtsvindue i Endnote
Vil man se nærmere på en artikel, klikker man på en af rækkerne, som giver billedet i figur 4. De bibliografiske informationer er ordnet i felter, hvilket umiddelbart fremgår: Author, Year, Title, Journal osv.
Figur 4: Detaljevindue i Endnote
Scroller man ned i vinduet, vil man også se feltet abstract.
Figur 5: Detaljevindue i Endnote – feltet abstract
Det er klart, at ikke alle artikler er relevante for mig. For at få et fornuftigt startpunkt, vælger jeg at fremsøge alle de referencer blandt de 161, som udgjorde de publicerede artikler fra de sidste 5 år OG hvor ordet ‘narra’ indgår. Jeg kunne have søgt på ‘narrative’ i stedet, men en god tommelfingerregel, når man skal søger, er kun at angive det nødvendige antal tegn for, at ens ord kan findes – dermed indfanger man nemlig også alle mulige bøjningsformer af søgeordet.
Det giver mig 20 referencer. hvor ‘narra’ indgår – enten i titlen eller i en af de andre felter, fx abstract.
Figur 6: Artikler hvor ‘narra’ indgår.
Disse 20 referencer vil jeg nu se nærmere på.
Mulige modelartikler
Jeg vil nu læse abstract’ene for disse 20 artikler. Min interesse samler sig om følgende:
Er der artikler, der anvender narrativer på nogenlunde samme måde, som jeg tænker det? Dvs bruge narrativer i vejledning af studerende med professionsbaggrund, med henblik på at de studerende får stof til at etablere en mere solid akademisk identitet?
Er der artikler, som har et begrænset empirisk materiale, som jeg også har?
Er der artikler, som på anden måde er interessante – måske for andre forskningsspørgsmål, jeg arbejder på?
Til det formål vil jeg bruge nogle felter, der allerede er defineret i Endnote, nemlig keywords og notes. Her kan jeg simpelthen indskrive pr. reference, hvilke nøgleord/keywords, jeg vil give den enkelte artikel samt hvilke noter, jeg for mig selv vil gøre for den pågældende artikel – alene baseret på læsning af abstract.
Figur 7: To felter inddrages til indtastning: keywords og notes
Jeg vil imidlertid også gerne notere artiklernes teori, metode og empiriske datagrundlag. Til dette må jeg bruge nogle ledige felter i Endnote og omdefinere disse (vejledning på Youtube her).
Figur 8: Tre felter yderligere, jeg selv har defineret
Jeg skriver notes på dansk, mens method, theory og data er på engelsk – sidstnævnte fordi jeg ofte ikke selv skriver, men kopierer direkte fra formuleringer i artiklens abstract.
Efter at have noteret for alle artikler løber jeg Notes igennem igen, og hvis jeg har skønnet artiklen relevant i en eller anden forstand, tilføjer jeg et RP til feltet Keywords. Det gør jeg for at kunne udnytte den funktion i Endnotes, der hedder Smart groups. Smart groups kan man bruge til at få dannet udtræk af referencedatabasen, som opfylder visse kriterier, fx at feltet keyword indeholder RP.
Jeg har kaldt min start group for ‘Relevant Paper’.
Figur 9: Smart group i Endnote
Det sidste, jeg skal gøre, er at få udtrukket informationerne for de artikler, jeg har fundet var relevante – som jo nu ligger i Smart group ”Relevant papers’. Hertil skal jeg først danne en udskrift, der udtager de informationer, jeg ønsker.
Hvordan er forklaret her (hvordan man som forsker kan bruge Endnote), og her (hvordan man laver sin egen style)
Tilbage er der blot at indsætte referencerne i et word-dokumet, hvis resultat kan ses her.