Søgeteknikker drejer sig om, hvordan man udvikler en teknik hvormed man kan finde relevant litteratur inden for et bestemt emne.
Søgeteknikker kan deles op i to:
- En konkret biblioteksfaglig del,
- En del, hvor det mest handler om kreativitet og nysgerrighed.
Men hvordan man bruger søgeteknikker er til en vis grad også en personlig og individuel sag. Og jo længere tid, man arbejder med sit emne – lærer man det at kende, lærer i hvilke kilder det diskuteres, lærer hvilke forskningsmiljøer der kan være stof at hente og hvilket vokabular, emnet beskrives med forskningsmæssigt – jo bedre kan man udvikle sine søgeteknikker.
I det følgende gennemgås hovedpunkterne i litteratursøgning. For den mere biblioteksfaglige del henvises til siderne under konkrete søgetilgange.
Litteratursøgning – den mere kreative del
Antallet af tekster om et hvilket som helst forskningsemne, er mildt sagt eksploderet de sidste årtier. Der produceres tusindvis af artikler. Det kan være noget af en udfordring at finde frem til præcist, hvilke tekster, der relaterer sig til det, man vil arbejde med. Så derfor: jo mere præcis man er i sin emnebeskrivelse, problembeskrivelse og problemformulering – og jo bedre man er klar over, hvad man ikke ved – desto mere fokuseret kan man gøre sin søgning, og dermed sin læsning.
Man bør være forsigtig med alene at ”google” sig frem til relevante tekster. De informationer, der ligger på Internettet, er helt uoverskuelige, og der foregår i sagens natur ingen professionel sortering af de tekster og og øvrige informationer, der er resultatet af en google-søgning. Dermed ikke sagt, at google eller andre generelle søgemaskiner ikke duer, blot skal man være opmærksom på karakteren af de informationer, man får frem.
Dette gælder også mange online-opslagsværker. Eksempelvis er Wikipedia et enormt elektronisk opslagsværk. Problemet er bare, at informationerne kan være skrevet og redigeret af hvem som helst, også lægfolk, politiske særinteresser og virksomheder med profitinteresse, hvorfor oplysningerne kan være upræcise eller direkte forkerte. Men Wikipedia kan også være et sted at starte – vær blot opmærksom på at oplysningerne kan være videnskabeligt blakkede (læs: sørg for at få verificeret de oplysninger, du måtte bruge, andetsteds). I øvrigt er den engelske udgave af Wikipedia langt bedre end den danske.
Så generelt må det kraftigt anbefales at bruge autoriserede kilder, herunder opslagsværker. Hvordan vurderer man så, hvad der er autoriseret? Et godt råd er at tjekke udgiveren af kilden: Er udgiveren et anerkendt sted (universitet, fagligt netværk, akademisk forlag), så er kilden sandsynligvis også OK. Man kan også spørge sin vejleder, hvis man er i tvivl om en kildes lødighed.
Hvordan kommer man i gang?
Man kan desværre ikke give noget enkelt svar på, hvordan man kommer i gang med at søge. Det kommer an på emnet, om det er en velkendt og afgrænset emne eller ikke, emnets status og faglige indlejring m.m.m.
Man kan:
- Starte med biblioteksfaglige teknikker
- Tage udgangspunkt i en konkret forskers arbejder
- Kigge på indholdet i konkrete tidsskrifter
Følgende er gode råd om søgeteknikker
- Generelt bør man bruge biblioteker og fagdatabaser til at skaffe sig et overblik over relevant faglitteratur.
- Man bør søge kritisk og strategisk, dvs. i forhold til problemformuleringen i ens opgave. Når man finder en tekst, som kan være relevant, så gem abstractet, allerhelst i dit referencestyringsprogram. Når man har samlet et antal abstracts, der ser fornuftige ud, så sortér i dem og vælg de mest lovende ud. Start med at læse disse abstracts, og synes teksten fortsat interessant, kan man hente artiklen og studere den nærmere. I den indledende fase behøver man ikke læse teksten i sin helhed eller lige grundigt overalt.
- Brug ikke for lang tid på at søge. Til en indledende søgning for en mindre opgave: Max. 2 dage. Et speciale: 4-5 dage.
- Før omhyggeligt en søge-log, så du får søgt systematisk og kommer rundt om dit emne.
- Søgning er ikke noget, man bare gør een gang, og så er man færdig. Søgning fortsatter gennem hele skrivningen.
- Mestring af søgeteknikker skal trænes. Øv dig gennem hele studiet.