Vi har interviewet fire lærere/lærerstuderende, som alle var tæt på færdiggørelsen af deres uddannelse. To af informanterne, A og B, har som primære undervisningsfag dansk, historie og musik, altså fag, som ligger inden for et humanistisk paradigme. De andre to, C og D har matematik og fysik som primære fag og arbejder dermed inden for det naturfaglige paradigme.
Alle interviewene, som er foretaget af en jævnaldrende lærer, er gennemført i 2016 og havde en varighed på omkring 1,5 time. Udgangspunktet var spørgsmålet ‘Hvorfor valgte du at blive lærer [inden for det pågældende fagparadigme]?’ Dermed har vi fulgt en interviewmetode, hvor man, så åbent som muligt, forfølger spørgsmålet ‘Fortæl mig om dit liv’ (Goodson 2010). Derefter undlader man at stille spørgsmål, der uhensigtsmæssigt kan forme eller indsnævre det betydningsrum, informanten måtte eksistere i og følgeligt vil kunne udtrykke narrativt. Interviewene fik overvejende af form som dialoger mellem to unge lærere, intervieweren og informanten, med det formål at få den nyuddannede lærerens forståelse af sin faglighed beskrevet gennem hans/hendes eget perspektiv. Dette perspektiv ligger til grund for vores videre analyse.
Gennem interviewene kan vi identificere lærernes narrativer om barndom og ungdom, om deres forhold til skolen og om deres forestillinger i forhold til at skulle fungere som lærere. På det direkte, beskrivende plan findes mange fortællinger om egen skoletid, successer og fiaskoer, oplevelser og refleksioner – fortællinger, der overvejende har form af ‘stories’, der – een gang konstrueret – kan bringes i anvendelse igen og igen (Polkinghorne 1988). Indledningsspørgsmålet, som udgangspunkt i hvorfor læreren blev lærer i sit hovedfag, men gennem transskriptionen af interviewene kan vi se, at dels taler de nyuddannede lærere om deres forhold til faget på en måde, der rækker langt ud over, hvordan faget traditionelt italesættes i skoleinstitutionelle sammenhænge, dels har til den politiske diskurs om styrket faglighed fundet vej til disse unges selvforståelse. Det er således muligt for os at få fat i ‘det andet og mere’ snarere end ‘det gængse’, og derfor kan det i analysen af narrativer lade sig gøre at nå bagom aspekter af det særlige i deres respektive hovedfag. Omvendt træder mange underforståede forhold ikke tydeligt frem, hvilket skyldes interviewerens fortrolighed med de nyuddannede læreres situation.
I forhold til analysen har vi forsøgt at fralægge os den kritik, der traditionelt eksisterer af skolen og lærernes faglighed i forhold til fagenes indhold/substans (Nordenbo et al. 2008). I stedet har vi taget udgangspunkt i, at lærerne kan ‘alt, hvad der er nødvendigt for at være en god lærer’. Årsagen er, at vi ville undgå at reproducere den faglige mangeldiskurs, der er fremherskende især blandt folk med en mere perifer tilknytning til skolen (forældre, almindelige politikere, tidligere elever). Vi har i konsekvens heraf også stræbt mod at forholde os neutrale i forhold til hvad vi selv ønskede, lærerne burde lægge vægt på i forhold til vores forskningsspørgsmål. Dette medførte at starten af analysen blev præget af en eksplorativ og refleksiv tilgang til de temaer, der kom til at dominere interviewene. Dette skyldes til dels, at vores overordnede forskningsspørgsmål om at undersøge lærerforståelse ud fra de ‘to kulturer’ på dansk grund er underbelyst set fra det individuelle lærerperspektiv, og vi derfor måtte forsøge os frem. Men en del ligger også vores egne, individuelle, faglige udgangspunkter, som selvklart heller ikke er altfavnende. Vi er således, trods en del forarbejde med at undersøge vores respektive, subjektive udgangspunkter, til tider selv faldet i den fælde, hvor ikke-erkendte forhåndsantagelser har skygget for, at de mest hensigtsmæssige spørgsmål blev stillet i interviewsituationen.
I analysen af interviewene har vi mere systematisk anvendt et kodningsperspektiv, der i udgangspunktet er inspireret af teknikker fra Grounded Theory(Charmaz 2006). Det vil sige, at inden for hvert af de overordnede temaer er søgt efter sammenhængende narrativer som kunne belyse vores overordnede spørgsmål om if, and in which ways, perspectives from the humanities and natural sciences influence the newly educated teachers’ understanding of the teaching profession. Således kobler vi disse narrativer til en struktur, som vi søger at spejle i seminariernes, dvs i læreruddannelsens kultur.