At søge litteratur er noget, man i høj grad kommer til på en videregående uddannelse. Der er mange måder at gøre dette på, og i dette afsnit skal vi se nærmere på hvordan man kan tilegne sig en søgestrategi.
Søgestrategi
En søgestrategi er simpelthen betegnelsen for den systematiske måde, du vælger at søge efter relevant litteratur på.
Formålet med en søgestrategi er at du finder frem til den litteratur, du skal bruge til din skrivning. I starten af studiet, har du måske ikke så meget brug for en decideret søgestrategi, men jo længere du kommer jo mere oplagt bliver det. Selv om søgestrategien ikke er påkrævet ved begyndelsen af studiet, kan det være fornuftigt nok at gøre sig bekendt med hvad det handler om, så du er fortrolig med mulighederne senere.
Med en søgestrategi søger du systematisk i forskellige typer databaser efter litteratur (bøger, artikler, konferencepræsentationer), der er relevant for den problemstilling, du ønsker at belyse.
Man kan søge litteratur på mange forskellige stadier i din skrivning – i starten hvor du afsøger ideer, i fasen hvor du indkredser dit emne, når du skal undersøge forskningslandskabet og når du skal diskutere og perspektivere dine fund.Overordnet har jeg delt søgestrategien i to: De konkrete søgeteknikker og de mere kreative søgeteknikker, hvor udgangspunktet er konkrete forskere og disses arbejder.
Under de to afsnit vil du kunne finde vejledninger til at søge i forskellige tjenester og efter forskellige typer tekster. Når du går i gang, vil du nok bemærke, at tekster på dansk i dag næsten er begrænset til alene at blive udgivet lærebøger knyttet til specifikke uddannelser. Engelsk bliver i videnskabelig sammenhæng mere og mere påtrængende. Det skyldes økonomi – forlag udgiver kun bøger, hvor der er garanti for et vist salg, og her er Danmark et lille sprogområde – og det skyldes det forhold, at forskere i dag i høj grad foretrækker at publicere deres ting på engelsk, så er det også fordi forskningsmiljøet naturligvis så bliver meget større.
Dermed også en advarsel:
- Lad være med kun at søge dansk- eller skandinavisksproget litteratur. Søg også engelsksproget litteratur.
- Jo nyere forskning, jo større sandsynlighed er der for, at den dansksprogede forsker også publicerer på engelsk og omvendt: Jo ældre forskning, jo sjældnere.
- Artikler, der ikke er traditionelt videnskabelige, rummer ofte overvejelser om formidling og målgruppe. Tekster, der retter sig mod specifikke danske forhold, er sjældnere udgivet på engelsk, ligeså hvis artiklens målgruppe typisk alene læser dansk.
- Fagets tradition spiller ind: Tysk tænkning har haft en enorm indflydelse på dansk pædagogik, hvorfor ældre danske, pædagogiske tekster (før 1975) meget vel kan være skrevet på tysk. I filosofi er dette udpræget – her skrives udover engelsk stadig på tysk og fransk.
- Databaserne, som vi har til rådighed for søgninger, prioriterer engelsksproget tekst. Man skal derfor være opmærksom på, at man nemt kan overse relevante tekster, som ikke er skrevet på engelsk.